Foredrag om det dansk-tyske forhold med Finn rowold 22 oktober

Den 22 oktober kl. 19.30 holder vi foredrag med tidligere programchef Finn Rowold, Danmarks Radio.

Finn Rowold er formand for Den Danske Sonnenbergkreds og tidligere mange årig formand for Dansk Tysk Selskab vil tale om sine erfaringer med udviklingen i det dansk tyske forhold.

Foredraget vil tage udgangspunkt i Finn Rowolds far Karl Rowold, der var tysk flygtning fra nazi Tyskland i 1933 og som bl.a. efter krigen kom til at arbejde med de tyske flygtninge for den danske Flygtninge Administration, hvor Oksbøl lejren kom til at spille en afgørende rolle, hvor der nu forberedes et museum FLUGT. "

Entré inklusive the, kage og kaffe 30 kr.

Tilmelding ikke nødvendig

24 juli 2019:

Musikcafe: Beautiful day i Egå med Elevation U2 Tribute Band

Kom og vær med til en Beatiful Day i Egå Forsamlingshus lørdag den 9 november kl. 18.00, hvor aftenen står i U2's tegn og hvor vi skal høre alle de fantastiske klassikere. Programmet for årets musikcafe i Forsamlingshuset er som følger

18.00 Velkomst - baren er åben

19.00 Vi sætter os til bords og nyder et godt måltid mad tilberedt af vores kok

21.30 U2 Tribute bandet Elevation indtager scenen og gir den gas med deres U2 sceneshow og får os alle op af stolene. Se detaljer på  http://www.elevation.dk/

 Billetpriser (inklusive middag)

- medlemmer af forsamlingshuset: 230 kr - ikke medlemmer: 250 kr

Øl og vin til fornuftige forsamlingshuspriser :-)

Billetbestilling sker ved at skrive til forsamlingshusbestyrelsen@gmail.com

15 Juni 2019:

Egå Forsamlingshus FIK overrakt Bernhardt Prisen 2019

I går eftermiddags fik Egå Forsamlingshus og de frivillige i byens foreninger overrakt Bernhardt prisen 2019 ved en hyggelig fest i og omkring forsamlingshuset. Foreningen Bykultur i Aarhus Kommne bød velkommen ved Einar Rud Pedersen og Bruno Viuf Larsen. Herefter var der tale ved rådmand Benyamin Simsek fra Aarhus Kommune. Repræsentanter for Egå Jazzklub og Fællesrådet for Egå samt Egå Forsamlingshus takkede for tildelingen og den fine bænk som er en del af præmien. Bænken vil blive opstillet uden for forsamlingshuset og det er håbet af der vil blive udtænkt rigtigt mange nye initiativer når byens beboere sætter sig ned for at tænke bevaring og fornyelse.

Det meste af Gl. Egå var mødt op til overrækkelsen, som ud over pølser og fadøl også bød på musikalske indlæg fra det lokale band Svedanos.

10 Juni 2019:

Egå Forsamlingshus Har vundet Bernhardt Prisen 2019

Hvor er det fantastisk. Efter udløb af afstemningsfristen har Egå Forsamlingshus og det frivillige liv i Egå vundet Bernhardt prisen 2019. For at vinde prisen, skulle vi have flest stemmer blandt Stiftens læsere. Og det fik vi. Vi sejrede med hele 56% af stemmerne svarende til mere end 2400 stemmer. Tusind tak til jer alle.

Prisen vil blive overrakt fredag den 14 juni kl. 15.30 ved en fest i forsamlingshuset. Alle i Egå er inviteret. Kom og være med til at se, når vi får overrakt den fine bænk, som er præmien. Der vil blive serveret grilpølser, øl og vand på forpladsen.

Prisen, som er indstiftet af Foreningen Bykultur i Aarhus Kommune, tildeles til et byområde, som igennem særlig aktivitet sørger for videreudvikling af området med en række levende aktiviteter. Instillingen er foretaget af en tidligere beboer i Gl. Egå og beskriver det aktive liv som foregår i forsamlingshus med jazzklub og beboerforening.

2 Juni 2019:

Egå Forsamlingshus er nomineret som en af 3 kandidater til Bernhardt Prisen

Egå Forsamlingshus er - som 1 af 3 kandidater - nomimeret til Bernhardtprisen. Prisen, som er indstiftet af Foreningen Bykultur i Aarhus Kommune, tildeles til et byområde, som igennem særlig aktivitet sørger for videreudvikling af området med en række levende aktiviteter. Instillingen er foretaget af en tidligere beboer i Gl. Egå og beskriver det aktive liv som foregår i forsamlingshus med jazzklub og beboerforening.

Der vil frem til og med 10 blive foretaget afstemning blandt Stiftens læsere, om hvem der skal have prisen. For at vinde prisen, skal vi sørge for at få så mange stemmer som muligt. Vi vil derfor bede jer allesammen om at gå ind på nedenstående side og stemme på Egå Forsamlingshus. https://stiften.dk/aarhus/Stem-paa-din-favorit-til-AArets-Bernhardt-En-gaard-et-forsamlingshus-og-en-park/artikel/581399

22 maj 2019:

Egå Forsamlingshus er indstillet til Bernhardt Prisen

Egå Forsamlingshus er indstillet til Bernhardtprisen. Prisen, som er indstiftet af Foreningen Bykultur i Aarhus Kommune, tildeles til et byområde, som igennem særlig aktivitet sørger for videreudvikling af området med en række levende aktiviteter. Instillingen er foretaget af en tidligere beboer i Gl. Egå og beskriver det aktive liv som foregår i forsamlingshus med jazzklub og beboerforening.

Foreningen Bykultur vil efter udløb af indstillingsperioden udpege 3 nominerede kandidater. Der vil herefter blive foretaget afstemning blandt Stiftens læsere, om hvem der skal have prisen.

Musikcafe 9 november

Den årlige musikcafe for forsamlingshusets medlemmer finder i år sted 9 maj. Vi planlægger igen at byde på spisning samt et rigtigt godt band. Detaljer følger snares.


Genveksanlæg under installation

Som led i arbejdet med at forny forsamlingshuset har vi besluttet at anskaffe en genveks-anlæg der kan sørge for udskiftning af luft i forsamlingshuset i forbindelse med varme perioder og arrangemeter, hvor antallet af deltagere skaber en hed atmosfære. Vi er lige nu igang med at stille anlægget op - se billederne nedenfor.
NRGI har støttet anskaffelsen økonomisk

genv.gif

8 Maj 2019

Forårskoncert med fællessang 7 maj

7 maj holdt vi en super hyggelig og velbesøgt forårskoncert med Vibykoret. Aftenen blev indledt med en en række sange sunget af Vibykoret. Efter fælles kaffebord ledede dirigenten for Vibykoret fællessang, hvor der var mulighed for at foreslå sine egne yndlingssange.

KONCERT.gif

Vi har fået meget positive tilbagemeldinger på dette arrangement, Vi vil forsøge med arrangementer af samme type i de kommende år.


14 Marts 2019:

Styrket bestyrelse

12 marts blev der afholdt generalforsamling i medlemsforeningen Egå Forsamlingshus.

Bestyrelsen berettede om det arbejde der er gjort de seneste 5 år for at omskabe forsamlingshuset til et moderne mødested i lokalsamfundet og de mange aktiviteter som der er igang i forbindelse med huset. Fornyelsen drives med rod i lokale kræfter, hvor der er en stor gruppe af frivillige som yder en enorm indsats i forhold til fornyelse og daglig drift.

Økonomien er sund og et godt grundlag for såvel fornyelse som aktiviteter i huset.

På generalforsamlingen blev den siddende bestyrelse genvalgt. Samtidig blev bestyrelsesarbejdet forstærket ved at Drude Jørgensen fremover deltager i arbejdet


1 DECEMBER 2018:

NRGI StøTter os i anskaffelse af genveks anlæg

Har du siddet og svedt til familiefesten på en varm aften i Forsamlingshuset? Eller har du tørret sveden af panden efter en god dans? Og har så tænkt på, at det kunne være dejligt med lidt mere luft?

Tålmodighed er en dyd - men nu behøver du ikke tænke dig til det mere. Julemanden er kommet tidligt i år - i form af NRGIs værdipulje - som har doneret 131.000 i støtte til etablering af et genveks-anlæg i forsamlingshuset.
I bestyrelsen er vi super glade for at vi kan fortsætte vores arbejde med at forny vores mødested i byen til gavn for alle - og nu med mere blæs på.

VellykkeT MUSIKCAFE MED THE DOORS TRIBUTE

I går aftes 3 november afholdt vi en særdeles vellykket musikcafe for en forventningsfyldt publikum. Forventninger blev til fylde opfyldt. Bandet The Doors Tribute spille en lang række af de kendte Doors klassikere med høj musikalsk kvalitet.

Vi har efterfølgende fået mange positive tilkendegivelser og er nu igang med at sondere terrænnet for næste arrangement.


5 SEPTEMBER 2018:

Egå forsamlingshus musikcafe 3 november med The Doors Tribute

3 november afholder vi forsamlingshusets årlige musikcafe. I år har vi været så heldige at engagere de kendte The Doors Tribute, som kommer og genskaber magien og intensiteten fra The Doors musikalske katalog i en udsøgt koncertoplevelse.

Vi har fået mange positive forhåndstilkendegivelser på arrangementet, så skynd dig at bestille billetter.

Billetpris er 200 kr som dækker entre til koncerten. Drikkevarer til overkommelige priser.

Tilmeld dig ved at skrive til forsamlingshusbestyrelsen@gmail.com


STORT OVERSKUD ved årets loppemarked

Loppemarkedet 2018 blev en stor succes. Hele dagen igennem var der masser af mennesker som var rundt ved boderne og se på lopper - eller som hyggede sig i loppemarkedets cafe. Økonomisk var loppemarkedet en stor succes idet der på dagen blev solgt for 23.000 kr. (beløbet overgåes kun af omsætningen sidste år, som var på 30.000 kr, men som blev påvirket af et salg af lopper igennem året.

Tak til alle besøgende, til dem som gav os lopper - og til alle de frivillige som var med til at gøre loppemarkedet til en hyggelig Egå begivenhed.


BESØG DET TRADITIONSRIGE LOPPEMARKED I EGÅ FORSAMLINGSHUS

Vi har holdt loppemarked igennem mere end 25 år - fra før det blev almindeligt med genrbug. Vores loppemarked er super hyggeligt og en del af livet i Gl. Egå. Kom og gør et godt fund og mød dine naboer i vores hyggelige cafe. 

Alle indtægter fra salg af lopper samt fra cafeen går ubeskåret til den fortsatte fornyelse af forsamlingshuset.

Årets loppemarked i Egå Forsamlingshus afholdes lørdag d. 18. august 2018 fra 10-15.
Lopper kan indleveres i ugen op til loppemarkedet i tidsrummet 17.00 -19.00


1 JUNI 2018:

Forsamlingshuset har nu lærred og lydanlæg

Sidste sommer blev bestyrelsen i forsamlingshuset kontaktet af Boligforeningen af 10 marts 1943. Kontakten kom fra bestyrelsen i den nye afdeling af boligforeningen på Mosevej 20. Som nytilkommere i byen ønskede de at indgå i fællesskabet i byen, således at beboerne i boligforeningen kunne blive inddraget i det fællesskab som består i byen. Der har været en rigtig god dialog mellem de to bestyrelser og beboere på Mosevej 20 har allerede været i gang som aktive blandt andet i forbindelse med fastelavnsfesten. Og der arbejdes på at yderligere inddragelse.

Boligforeningens bestyrelse er så glade for modtagelsen i byen at har ønsket at give en gave til forsamlingshuset. Efter lidt snak frem og tilbage er pengene ved at blive omsat til overhead projektor, lærred og højtalere, således at forsamlingshuset får bedre faciliteter i forbindelse med arrangementer.


8 september 2017

Så sælger vi de allersidste billetter til HP Lange Food and Blues 4 november 2017
 

Så sælger vi de sidste billetter til HP Lange Food @ Blues dinner og koncert, som vi jo blev nødt til at udsætte tilbage i april måned. 

Præcis som i det oprindelige arrangement har vi aftalt med HP Lange Blues @ Food, at de indleder med at servere deres fantastiske seefood gumbo.  Se beskrivelsen fra chefkokken, Lars Hageman, som er vedhæftet:

Herefter kommer HP og drengene på scenen og spiller dejligt svingende blues og rock, som kun de leverer det. Et par eksempler kan høres her: 

Travelling Man Blues  https://www.youtube.com/watch?v=aFN76ogZBdY

Hey Girl  https://www.youtube.com/watch?v=dEsBlLhxPLo

Last Night  https://www.youtube.com/watch?v=frLV1VWcXAA

Billetprisen er 250 pr. person for deltagelse i arrangementet med sydstatsmad og musik. Vin og øl kan købes til rimelige priser. Arrangementet finder som tidligere annonceret sted 4 november kl. 18 i forsamlingshuset

Sådan gør du:

Tilmelding sker per mail til forsamlingshusbestyrelsen@gmail.com. Tilmelding er kun gældende ved indbetaling af billetprisen til registreringsnummer 7110 konto nummer 2058469. Angiv navne på deltagere ved indbetalingen, så sørger i videst muligt omfang for, at I kommer til at sidde sammen.

Der udstedes ikke en egentlig billet til arrangementet. I stedet har vi en liste over deltagere liggende i indgangen, hvor man bliver krydset af.


Vi glæder os til at se jer til en super hyggelig aften! 


 23 april 2017

FORSAMLINGSHUSET MED I BOG OM KULTURHOVEDSTAD 2017

Forsamlingshuset er det lokale mødested i Egå området. Og som sådan er det centrum for mange lokale aktiviteter. Og lige netop dette er årsagen til at vi er kommet med en ny bog, som er udgivet i anledning af kulturåret:

 Fotobogen ”Et andet blik på kulturen”

Bogen er tænkt som et supplement til aktiviteterne i forbindelse med ”Aarhus Europæisk Kulturhovedstad 2017” og illustrerer med 43 eksempler livet og aktiviteterne i klubber, foreninger og forsamlinger i Aarhus.

LET’S RETHINK er temaet for ”Aarhus Europæisk Kulturhovedstad 2017”, der handler om at gentænke byens kultur - og gentænkning må nødvendigvis tage udgangspunkt i det eksisterende. Dette har inspireret de tre freelance fotografer Erik Paasch Jensen, Birger Jensen og Jørgen Bundgaard til at skildre kulturen og den mangfoldighed af aktiviteter, som allerede findes og dyrkes i Aarhus.

Bogen sælges direkte fra forlaget Nica for 150 kr, samt i en række boghandler i Aarhus.

Vi synes det er rigtigt dejligt, at vi kom med i bogen og er glade for omtalen. Bogen er rigtigt fin og en god gaveide. Se mere, og kik i bogen på www.nica-fotograferne.dk


17 april 2017

22 marts holdt vi ordinær generalforsamling i Egå Forsamlingshus. 

På generalforsamlingen fik bestyrelsen lejlighed til at aflægge beretning om og regnskab for ombygningen af forsamlingshuset. De fleste af jer har forhåbentlig set det nyrenoverede forsamlingshus og haft glæde af de nye faciliteter, som vi stadig får megen ros for. Økonomisk er det jo fantastisk, at vi efter en ombygning til mere end 650.000 kr. alligevel har plus på kontoen, dvs. at vi har været i stand til at gennemføre ombygningen uden at stifte gæld. 

Bestyrelsen var rigtigt glade for at kunne fremlægge forsamlingshusets økonomi. Økonomien er nu så god, at vi kan begynde at henlægge midler til yderligere nødvendige reparationer og fornyelser af forsamlingshuset. Vi har en lang række tiltag som vi gerne vil igangsætte hen over de næste år. 

Vi har igennem de seneste år haft en stærk bestyrelse i forsamlingshuset. Heldigvis ønsked alle bestyrelsesmedlemmer at fortsætte, således at vi får kontinuitet i arbejdet. Eneste ændring er, at den ene af vores revisiorer, Erik Vestergaard, efter mange års tro tjeneste på posten, ikke ønsker genvalg. Dorte Madsen tiltræder som ny revisor. Velkommen til hende


21 marts 2017

Den udsatte forårsfest med HP Lange Food og Blues er nu fastsat til lørdag 4 november. Flere detaljer følger

Vi har desværre måtte træffe den sørgelige beslutning at aflyse årets forårsfest. Årsagen var et meget begrænset antal tilmeldinger. Den sandsynlige årsag til de få tilmeldinger er sandsynligvis, at vi havde lagt arrangementet lige før påske.


Vi er i dialog på HP Lange om at skyde arrangementet til efteråret. Det bliver så ikke en forårsfest, men der er mange der har tilkendegivet, at de glæder sig til gensynes med HP og drengene 


4 marts 2017

Vi har hermed fornøjelsen at invitere til årets forårsfest 8 april kl. 18.00 - 

På talrige opfordringer har vi entreret med HP Lange Blues @ Food, som kommer og serverer en lækker omgang sydstatsmad komponeret af bandets chefkok, Lars Hagemann. Herefter kommer HP og drengene på scenen og spiller dejligt svingende rockmusik som kun de leverer det. 

Billetprisen er 250 kr pr. person for deltagelse i arrangementet med sydstatsmad og musik. Vin og øl kan købes til rimelige priser.

Tilmelding sker per mail til forsamlingshusbestyrelsen@gmail.com. Tilmelding er kun gældende efter indbetaling af billetprisen til forsamlingshusets konto registreringsnummer 7110 kontonummer 2058469. Angiv navnene på deltagerne ved indbetalingen. 

Hurtig tilmelding anbefales da der plejer at hurtigt plejer at blive udsolgt.


 1 februar 2017

Håndværket starter op igen efter nytårårspausen

Er du en af de mange, der sidder hjemme og nørkler i din fritid? Så er ”Håndværket” i forsamlingshuset måske noget for dig.

Det kan være du strikker, tegner, hækler, maler, syer, broderer, laver læder, arbejder i træ eller noget helt andet. Mød op og dyrk din interesse i fællesskab med andre nørklere.

Vi mødes den første tirsdag i hver måned kl.19-21.30 første gang i 2017 er på tirsdag d.7.2.

Målet er, at vi skal hygge os og være til gensidig inspiration. Måske udvikler det hele sig til noget mere, vi får se. Aftenerne formes af de personer, der møder op

Du medbringer selv, hvad du har lyst til at spise eller drikke i løbet af aftenen.

Vi håber at rigtig mange møder op.

Mvh Arrangementsgruppen


30JANUAR 2017

Der indkaldes til ordinær generalforsamling i Egå Forsamlingshus 22 marts kl. 19.30

Dagsorden i henhold til vedtægterne

31 december

Godt nytår

Bestyrelsen ønsker medlemmer og beboere i Egå området et rigtigt glædeligt nytår og sender jer de bedste ønsker for det nye år. Som bestyreelse er det dejligt at se tilbage på et 2016 som bød på et fantastisk projekt med at forny forsamlingshuset, på nye aktiviteter og på medlemsrekord. Vi ser frem til at se jer i forsamlingshuset til en masse gode og hyggelige arrangementer. 

De bedste nytårårsønsker

Bestyrelsen i Egå Forsamlingshus


 5 November

Børneloppemarked

Søndag den 6 november kl. 14 – 16.30 slår forsamlingshuset dørene op for et loppemarked for børn. På børneloppemarkedet er der mulighed fra at få suppleret op i legeløjs samlingen fra de boder hvor området børn sælger legetøj.I forbindelse med børneloppemarkedet har vi selvfølgelig åben i vores cafe, hvor det muligt at købe sig en dejligt stykke hjemmelavet kage samt kaffe.

 PS: Hvis du endnu ikke har nået at få en bod, så kontakt Lisbeth på 5180 9748


 VINSMAGNING

Det gik lynhurtigt med at få udsolgt til vinsmagningen 16 november. Vi planlægger derfor endnu en vinsmagning primo december. Flere detaljer kommer snarest.


Kreativ aften i håndværket

Den kreative aften i forsamlingshuset i tirsdags blev en stor success. Ikke mindre en 14 deltagere var mødt op med strikketøj, hækletøj, blomsterbinding, læderarbejde og sytøj. Forsamlingen var en fin blanding af gamle og nye Egå borgere.

Med det fine fremmøde er det planen at mødes den første tirsdag i måneden. Men ud over dette har gruppen allerede besluttet at holde en ekstra aften den 22 november, hvor der arbejdes med adventskranse.

Aktiviteten fik i øvrigt også navn ved den første afholdelse. Navnet blev håndværket – hvilket lukker op for at også mænd kan deltage.


Presseomtale

I ugens løb har forsamlingshuset fået fin presseomtale ad flere gange. I Århus Onsdag har Kirstine Lefevre Sckerl begået en fin helsides artikel om forsamlingshuset og fællesspisningen. Vi er sågar på forsiden af avisen. Online udgaven kan findes her:

http://e-pages.dk/aarhusonsdag/159/

Lokalavisen har været på besøg i Gl. Egå Jazzklub og har drejet et fint portræt af jazzklubben i forbindelse med et af dens arrangementer i forsamlingshuset. Videoen kan ses her 

http://aarhus.lokalavisen.dk/section/tv/1444&id=10316


20 AUGUST 2016:

Meget velbesøgt loppemarked med mange lopper

20 august kl. 10 var der lang kø uden for forsamlingshuset for at komme ind. Og dagen igennem strømmede det ind med et købelystent publikum. Der var stor travlhed ved de enkelte borde med lopper, som bugnede med lopper. Og samtidig var der hele vejen igennem en stor søgning til cafeen for at nyde en kop kaffe eller den lækre frokost (i perioder stod folk i kø for at få plads ved bordene).

Kl. 14 lukkede vi ned og loppemarkedsaktivisterne gik igang med at rydde op. Som de tidligere år havde vi en aftale med Danmision om at komme og hente lopperne. Denne ordning er vi utroligt glade for, idet det sikrer at vores ikke-solgte lopper bliver genbrugt.Vi får mange positive reaktioner fra køberne, så denne ordning planlægger vi at fortsætte med.

Kl. 16 var vi færdige med oprydningen. Det var en flok trætte og glade loppemarkedsaktivister der kunne samles over en kop øl og notere sig en fantastisk flot omsætning. Knap 23.000 kr. var der købt for ved bordene og i cafeen. Efter fradrag af omkostninger vil der være mere end 20.000 kr. til nye tiltag i forsamlingshuset.

Tak til alle jer som støttede loppemarkedet, hvadenten det var i form af at forære os lopper, ved at købe lopper igår eller ved på anden måde at give en hånd med. 

Vi er allerede ved at planlægge loppemarkedet næste år. Hvis du i løbet af året skulle stå med lopper, som du ikke kan opbevare, er du velkommen til at kontakte Lisbeth Frank (lisbethfrank@gmail.com).

Vi glæder os til at se jer til loppemarked igen lørdag den 19 august 2017.


25 JULI 2016:

BeSØG det traditionsrige loppemarked i Egå Forsamlingshus

Vi har holdt loppemarked igennem mere end 25 år - fra før det blev almindeligt med genrbug. Vores loppemarked er super hyggeligt og en del af livet i Gl. Egå. Kom og gør et godt fund og mød dine naboer i vores hyggelige cafe.

Årets loppemarked i Egå Forsamlingshus afholdes lørdag d. 20. august 2016 fra 10-14.
Lopper kan indleveres i ugen op til loppemarkedet i tidsrummet 17.00 -19.00


8 juli 2016:

LOPPEMARKED LØRDAG 20 AUGUST

Loppemarkedsaktivisterne er så småt ved at varme op til årets loppemarked lørdag 20 august. Der er mange der bruger denne periode til oprydning. Vi håber I vil gemme jeres lopper til os. Officielt er der indlevering af lopper ind i ugen op til loppemarkedet, men hvis I har større mængder af møbler eller andre lopper, kan I komme af med det allerede nu ved at kontakte Lisbeth via hendes mail:lisbethfrank@gmail.com. Så finder vi ud af at overtage lopperne allerede nu.


14 JUNI 2016:

PÅ VEJ MOD MEDLEMSREKORD

Vi har lige checket antallet af medlemmer. På nuværende tidspunkt har vi 20 medlemmer mere end det antal vi havde på tilsvarende tidspunkt sidste år. Vi mærker en tydelig opbakning omkring vores arbejde med huset, hvilket vi takker dybt for. 

Hvis der skulle være enkelte der endnu ikke har betalt kontingent for 2016, er opskriften her:

Kontingent for privatpersoner er 225 kr pr husstand. Beløbet bedes indsat på Reg 7110, Konto 2058469. Vær venlig at skrive navn og emailadresse i "besked til modtager". Hvis du husker at sætte kryds ved gentagen indbetaling, slipper du for besværet med at skulle betale næste år idet det går helt automatisk


16 MARTS 2016:

Støtte fra RealDaninas Underværker-kampagne

Igennem det sidste år har vi i forsamlingshuset arbejdet med at omskabe Egå Forsamlingshus til et moderne mødested i lokalsamfundet.
    Dette arbejde kronedes i dag med held. Sammen med 3 andre østjyske projekter er vores projekt blevet udvalgt til støtte fra RealDaninas Underværker-kampagne. Underværker har støttet os med 140.000 kr hvilket betyder at vi har økonomien på plads til at realisere projektet.
    Vi er utroligt glade og stolte over denne opbakning fra Realdania og Undervæker udtaler Formand Jakob Heuch fra Egå Forsamlingshus. Projektet har fokus på at bevare landsbymiljøet i Egå. Det skal ske ved at skabe moderne og tidssvarende rammer i det 115 år gamle Egå Forsamlingshus. Renoveringen skal skabe plads til forskellige netværksskabende aktiviteter, og således opretholde og styrke engagementet i landsbyen.

Stærkt ansøgerfelt
I alt har Realdanias kampagne modtaget 87 ansøgninger fra hele landet, og ud af dem står altså fire grupper af ildsjæle fra det østjyske nu til at få en hjælpende hånd.  

"Endnu en gang har ansøgningsfeltet været imponerende, og vi har haft fornøjelsen af at kunne vælge blandt rigtig mange gode projekter fra hele landet. De mange idéer vidner om, at der fortsat er en stor virkelyst og begejstring i de mange lokalsamfund rundt omkring i Danmark, som nu får glæde af ildsjælenes store indsats," siger programchef Christian Andersen i Realdania. "Vi er glade for, at Underværker-kampagnen har afstedkommet fire så solide og velfunderede projekter fra Østjylland, og at de lokale borgere har taget så godt imod ildsjælenes idéer. Det vidner om, at der er masser af gode kræfter, der er parate til at løfte i flok og aktivere de lokale kvaliteter og potentialer."

Støtten bliver offentliggjort idag 16 marts. Nyheden vil blive lagt på vores facebook side. Vi vil på det stærkeste opfordre til, at man går ind og LIKER og DELER nyheden. Da vi i januar måned søgte støtte til vores ansøgning var der mere end 2100 der var inde på vores hjemmeside og vi fik mere end 800 stemmer på vores ansøgning. Lad os vise de andre projekter at dette ikke var en tilfældighed og at der er en stærk lokal opbakning bag projeketet


fornyelse af forsamlingshuset

Det 115 år gamle Egå Forsamlingshus gennemgår i disse år en fornyelse for at sikre forsamlingshuset som moderne mødested i lokalsamfundet som omfatter Hjortshøj-Egå.

Foråret 2016 sker der en omfattende ombygning af forsamlingshuset. Der er sikret økonomisk støtte fra:
- A.P. Møller og Hustru Chastine McKinney Møllers Fond til almene Formål
- Tuborgfondet
- Nordea
- Aarhus Kommune
- Sydbank
- Sparekassen Kronjylland

Beboerne i Egå takker ovennævnte fonde/organisationer. Uden den kontante støtte fra disse vil ombygningen ikke være mulig.
Derudover er der en stor tak til de mange lokale frivillige som har lagt et stort antal timer i at forberede ombygningen.


18 DECEMBER 2015:

En fantastisk julegave

Vi har nu fået besked fra Aarhus Kommune i forhold til den ansøgning vi havde indsendt på projektet med at forny forsamlingshuset. Og brevet er en rigtig julegave: Vi får hele det beløb vi har søgt fra kommunen (godt 164.000 kr.) Med dette tilsagn har vi fået knap 365.000 kr. fra fonde. Med vores egne 135.000 burde vi være i mål med financieringen (så godt og vel endda) Men desværre har der vist sig lidt uventede udgifter: - bjælkeunderlaget under gulvet kan ikke genanvendes. Der skal lægges et nyt bjælkelag og for at det kan lade sig gøre, skal krybekælderen fyldes op. - elektrikerregningen viser sig at blive 45.000 kr. større end først antaget. Men vi kan ikke stoppe nu. Der er betingelser knyttet til vores ansøgningninger og de bevilgede beløb vil bortfalde hvis vi ikke går igang.Og vi er tæt på at være i mål i forhold til også de nye udgifter. Vi går derfor igang nu. Parallelt hermed igangsættter vi følgende aktiviteter for at hente ekstra financiering: - ansøgning hos yderligere fonde (her har vi faktisk positiv dialog med 2 fonde) - salg af yderligere folkeaktier - indsamling hos lokale erhvervsdrivende Hertil kommer så, at vi selv løser nogle af de opgaver som vi ellers skulle have håndværkere til. Heldigvis er der mange der allerede har meldt sig. Men der kan bruges flere hænder. Tilmeld dig til Karsten Jensen Møller - karsten.egaa@gmail.com.. 


15 DECEMBER 2015:

Så er vi igen over 100 medlemmer

Efter en årrække med svage medlemstal satte bestyrelsen sig i begyndelsen af 2015 det mål, at vi skal være 100 medlemmer igen. Her ganske kort før det nye år er målet nået - så godt og vel. Vi er rigtigt glade for den lokale opbakning om det vi gør og lover, at vi kommer endnu længere op i 2016. 


3 december 2015:

Velkommen til vores nye hjemmeside

Vi arbejder i øjeblikket på at forny forsamlingshuset og gøre det til et moderne mødested for beboerne i Egå. Et moderne mødested skal også have en moderne hjemmeside. Det har vi fået nu. 

Hjemmesiden er et resultat af et sponsorat fra den grafiske virksomhed, QVI grafisk - www.qvi.dk , som har sørget for at designe og sætte den nye hjemmeside op. Vi er meget taknemmelige for dette sponsorat!!

Bestyrelsen


15 august 2015:

Flot resultat af det årlige loppemarked

Kære alle jer som har besøgt loppemarkedet i år.

Tusind tak for jeres støtte gennem køb af lodder i tombola, lopper eller fordi I nød formiddagskaffe eller frokost i cafeen! Vi har lige gjort resultatet op og kan fortælle at vi har fået en omsætning på 21.238 kr. Efter fratræk af udgifter vil beløbet indgå i vores arbejde med at finansiere forbedringen af forsamlingshuset.
 
Det har været en rigtig dejlig dag. Hele dagen i dag er folk strømmet til forsamlingshuset for at besøge loppemarkedet. Allerede før vi åbnede stod folk i kø vi måtte undtagelsesvis åbne dørene før tiden. Dette gav en livlig handel i den præmiespækkede tombola. Da loppemarked officielt blev åbnet var der en stor tilstrømning som fortsatte i hele åbningstiden. Både loppemarked og cafe nød godt af dette.
 
Vi glæder os til at se jer igen til loppemarkedet i 2016. Det finder sted lørdag den 20 august. Sæt allerede nu kryds i kalenderen


15 maj 2015:

Nyt flot udhængsskab

Forsamlingshuset har fået et nyt og super flot udhængsskab! Det gamle skab var mørnet af vind og vejr og en dag faldt halvdelen af det ned. Der er nogen der siger, at al kommunikation idag er digital og foregår på internettet - og de har ret langt hen ad vejen. Men det er også vigtigt - som det lokale samlingssted i Egå - at kunne formidle information om, hvornår der sker noget nyt i forsamlingshuset og i byen. Derfor har vi valgt at sætte et nyt udhængsskab op som ikke-digital kommunikationssted.

Det flotte udhængsskab er lavet af Produktionsskolens elever. Vi synes at det var det helt rigtige sted at få lavet skabet. Og skabet tjener også til at synliggøre en af byens institutioner. Mange tak til eleverne på skolen for det fine stykke arbejde.


5 marts 2015:

Maleriudstilling med Jon Gislason & Margarethe Mannsperger

21-22 marts afholdes der maleriudstilling i forsamlingshuset. JON GISLASON OG MARGARETHE MANNSPERGER udstiller malerier, tegninger og akvareller i forsamlingshuset. Jon Gislason har udstilet i ind - og udlandet i ca. 40 år, er farveexpressionist og maler mennesker og landskaber, inspireret af alt, der sker i livet. Margarethe Mannsperger har udstillet i Danmark og Tyskland og er Autodidakt.

FERNISERING:  kl.14 lørdag. Lørdag lukker udstillingen kl.18
Søndag er udstillingen åben fra fra kl.10 til 18

 


15 januar 2015:

Egå Forsamlingshus har fået nyt logo

Vi har været i den heldige situation, at en grafisk virksomhed i lokalområdet har doneret et nyt logo til os.

Vi siger stor tak til virksomheden QVI Grafisk, som har stået for det super flotte logo. Temaet for logoet er den vækst vi som bymiljø kan skabe i kraft af vores forsamlingshus. Vi er så småt begyndt at benytte det, men I vil komme til at se mere til det i det kommende år, hvor vi forhåbenlig også får fornyet vores hjemmeside


1 december 2014:

Fotoudstilling i Egå Forsamlingshus

13 december kl. 14 åbner Egå Forsamlingshus dørene for en udstilling af fotos taget af elever fra Egå Ungdomshøjskole. Emnet for udstillingen er "Artificial/kunstig" Alle beboere i Egå er inviteret til udstillingen. Fotoholdet ønsker med udstillingen at samle folk fra Egå, skabe en god stemning og få vist de fotos de laver på Højskolen.


15 november 2014:

Jul i Gl. Egå Forsamlingshus

29-30 afholdt forsamlingshuset Jul i Egå Forsamlingshus for 5 gang. Og for 5 gang var forsamlingshuset fuldt af besøgende, som så på boder eller nød frokost/kaffe i cafeen. Det mærkes tydeligt, at Jul i Egå Forsamlingshus er blevet en tradition, hvor beboere fra Gl. Egå kommer for at mødes.

Også økonomisk var Jul i Egå Forsamlingshus en succes. Efter at kassen var gjort op var der et resultat på 10.000 kr, som vil blive sparet op, således at vi kan få forbedret forsamlingshuset på en række punkter.


26 oktober 2014

Gældfrit forsamlingshus.

Beboerne i Egå fejrede, at forsamlingshuset nu er gældfrit.
25 oktober fejrede fejrede beboerne i Egå, at forsamlingshuset er gældfrit og den sidste krone afdraget. I dagens anledning var forsamlingshuset pyntet i sit fineste puds. Der var rullet rød løber ud, huset var pyntet fint og der stod lys i vinduerne. Dejlige rammer til en sjov og hyggelig fest.
Og festet blev der til til de tidlige timer. Som sædvanligt var der bidrag fra mange sider med såvel praktiske gøremål som bidrag til menu og drikkevarer.


20 august 2014

Årets loppemarked

Forsamlingshusets traditionsrige loppemarked åbnede dørene lørdag den 16 august. Loppemarkedet var igen en fantastisk succes:

- fra længe før åbningen stod folk i kø for at komme ind. Da vi åbnede dørene kl. 10 strømmede folk ind - og det blev de sådan set ved med at gøre indtil v lukkede kl. 14. Vi er vant til at have mange gæster, men i år oversteg det niveauet fra tidligere år. Vi er klart blevet en instituation i Egå og Hjortshøj området, hvor man tager hen for at mødes

- cafeen var utroligt velbesøgt og i perioder var alle borde optaget. Cafeen endte med at måtte melde udsolgt. Så kan det vist ikke bliver meget bedre
- Tombolaen med de flotte gevinster var hele dagen genstand for stor opmærksomhed. De flotte gevinster tiltrak mange og også her endte det med at der var totalt udsolgt
- Som rosinen i pølseenden kom Danmision og hentede alle vores tiloversblevne lopper. På den måde sikrer vi genbrug på genbrug og at intet går til spilde.

Alt dette bidrog til et rigtigt godt økonomisk resultat. Med en omsætning på 23.167 kr tangerer vi sidste års rekord. Før loppemarkedet var det klart at med et overskud på 24.000 kr ville vi være gældfri. Så set ud fra det perspektiv manglede der lige et par centimeter. Men heldigvis er udlejningen går rigtigt godt i august, hvilket gør at vi faktisk nu igen har hele foden under eget bord.

En stor tak ti alle som har bidraget med dette fantastiske resultat. For mindre end 4 år siden stod vi med en gæld på 330.000 kr og renter og afdrag som var ved at knække nakken på os. Og nu har vi gjort det. Vi er gældfrie og kan kigge fremad!

En stor tak til vores sponsorer (se hvem under sponsorer)

I forbindelse med loppemarkedet har vi fået støtte fra en lang række sponsorer. Disse sponsorater er af helt afgørende betydning for vores succes. Vi vil gerne fra Egå Forsamlingshus og Loppemarkedet takke alle disse sponsorer uden hvilke vi ikke havde fået så godt et resultat.


28 februar 2014

Medlemsforening

Egå Forsamlingshus er blevet en medlemsforening (igen)
Resultatet af den ordinære generalforsamling 26 februar og den ekstraordinære generalforsamling den 27 februar er, at Egå Forsamlingshus får nye vedtægter og bliver en medlemsforening. Referat er udsendt til alle som modtager forsamlingshusets nyhedsbrev.


2 januar 2014

Frivillige

Tusind tak til de aktive medlemmer der fortsat gør et stort stykke frivilligt arbejde i huset. Er du ikke på holdet p.t. så glæd dig til det kommende aktivmøde, hvor der bliver rig mulighed for at bidrage med dit overskud af energi - hold øje med indkaldelsen som kommer via mail.


15 november 2013

Forsamlingshusets økonomi

Efter at have haft en gæld på 330.000 for 3 år siden har vi afdraget hele gælden og er gældfrie. En stor del af dette beløb skyldes det helt fantastiske frivillige arbejde der er blevet lagt i forsamlingshuset.

Men vi har ambitioner om at gøre forsamlingshuset til et endnu bedre sted. Vi vil have lagt nyt gulv og forbedret køkkenfaciliteterne. Har du lyst til at give et bidrag , kan det ske ved at forære et beløb. Beløbet bedes indsat på Reg 3408, Konto 3399087. Vær venlig at skrive navn og emailadresse i "besked til modtager".

Du får tilsendt en kvittering for dit særlige bidrag, ligesom alle sponsorerne bliver nævnt på hjemmesiden. Se også muligheden for køb af en Gammel Egaa folkeaktier til 500kr/stk.